20140920_181252

Tofu Scramble med Kål og Svampe

By on September 27, 2014

Det her er en skøn efterårs-ret. jeg lavede den som forret, men den er voldsom nok til hovedret eller en ekstra god, hurtig og nem frokost. Den har den helt rigtige efterårshygge over sig i både smag, ingredienser og farver. Jeg har samtidig valgt at krydre tofu-scramble med røget paprika. Dette kan undlades men giver samtidig retten den helt rigtige varme dybde.

Retten består af 3 lag: dampet kål (her palmekål), scramble tofu og stegte champignoner (og så er den selvfølgelig toppet med basilikum). Det her er så super hurtigt at lave, smager skønt og varmer godt.

20140920_181339

Du skal bruge (til 2 personer):

  • 10 palmekålsblade (bladbede eller anden kål kan også med fordel bruges)
  • 150 gram fast tofu
  • 1 dl soyamælk (eller anden plantemælk – bare ikke sød)
  • 1 spsk tørret paprika
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk peber
  • 150 gram champignoner
  • 1 løg
  • 1 hvidløg
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk tørret koriander
  • 1 lille håndfuld frisk basilikum (kan undlades)
  • 100 gram cherrytomater

Start med at rense dine kål godt og fjerne stilken. Put dem herefter op i en si, der godt kan tåle varme. Fyld en gryde med vand, som lige præcis går til under sien, når den puttes op i gryden. Når vandet i gryden koger, dampes kålen. Vær forsigtig med ikke at dampe din kål for længe, da den kan blive helt opløst og slatten.

Imens kålen damper laves scamble tofu. Tag din tofu og smuldre den fint ned i en skål. tilsæt soyamælk, paprika, røget paprika og peber. Bland det hele godt sammen. Varm en pande op og tilsæt tofublandingen. Steg tofuen til den er gyldenbrug men stadig svampet.

Mens tofuen steges og kålen dampes tages champignonerne frem og skæres i skiver. Det samme gøres med løgene. Put løgene og champignonerne på en varm stegepande og svits dem godt. Tilsæt spidskommen, presset hvidløg og koriander. Svits det hele godt, så champignonerne og løgene er blevet helt gyldenbrune og lækre. Der skulle ikke være behov for fedtstof på panden grundet væsken fra løg og svampe :)

Nu skal det hele anrettes. Start med kålen i bunden af tallerknen. Herefter tilføjes scramble tofu og det toppes med de lækre champignoner. Tag også gerne nogle friske cherrytomater og lækre friske kviste basilikum på toppen. Det giver en masse farvespil og smager skønt til.

Sera Thumbnail-09

Velbekomme!

20140920_181247

20140920_181252

20140920_181333

20140920_181336

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply

*



You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Follow Me