The Body Booster + juice tips

By on April 18, 2014

Hej folkens 😀 Jeg er begyndt at lave smukke grønne juice her indenfor de sidste par dage – og jeg elsker det!

Jeg forsøgte mig med en endags fuldt-ud-grøntsagsjuice-dag. Det var skønt. Det er vigtigt at give sin krop den næring, som den har brug for. Den bedste måde at gøre det på er gennem grøntsager og frugter, der indeholder næringsstoffer, der er ideelle for din generelle sundhed og vitalitet. Du vil få det meget bedre, din hud vil få en skøn glød og dine øjne vil funkle. Frugt indeholder naturligt sukker i form af fruktose. Denne form for sukker gør dig ikke fed og er absolut ikke dårligt for dig. Hver celle i din krop kører netop på sukker, så giv din krop den bedst mulige sukker for at få energi (den ideelle sukker er ikke glucose og andet, som fremstilles til slik og lignende – tværtimod). Grøntsager indeholder kun et meget lavt indhold af sukker og vil hjælpe dig med at få renset ud og få din fordøjelse i balance. Det bedste ved rå og friske grøntsager er, at jo flere grøntsager, du spiser i deres fuldkomne form, dets mindre vil du crave junkfood (sådan er det ihvertfald helt bestemt for mit vedkommende).

the body booster

Fordi en grøn juice jo har en meget flydende form , vil din krop nemmere kunne optage de vigtige næringsstoffer og få dem direkte ud til dine celler og blodbaner og samtidig give dit fordøjelsessystem en pause.

Du kan juice utrolig mange forskellige grøntsager. Gå efter dem du bedst kan lide. Her er nogle overordnede guidelines til at få en velsmagende grøn juice:

  1. Start med en grøntsag med en høj vandprocent. Det kan være grøntsager som salat, selleri, agurk, squash etc. Det vil også hjælpe med til at få din juice til at smage bedre.
  2. Tilføj bladgrønt til din juice. Jeg elsker selv spinat, men andre så som grønkål kan også bruges. Hvis du ikke er den støre rå-grønkåls-fan, så tilsæt gerne nogle citrusfrugter. De kan tage lidt af den bitre smag.
  3. Selvom du ikke har valgt grønkål så tilsæt gerne nogle citrus frugter som citron eller lime alligevel. De er rige på C-vitamin, som styrker dit immunforsvar, hjælper med at fjerne giftstoffer fra kroppen og hjælper dig med at holde din krops pH-værdi i balance.
  4. Jeg elsker urter 😀 Jeg er derfor særligt glad for at tilsætte krydderurter til mine juice. Tilsæt en håndfuld af din foretrukne krydderurt, så som persille, basilikum eller koriander. De vil også hjælpe dig med din lille udrensning – og selvfølgelig give din juice en skøn smag.
  5. En dejlig ting at juice med er ingefær – vær dog bevidst om dens meget skarpe og stærke smag i doseringerne. Det giver din juice et godt “kick” og har også anti-inflammatoriske egenskaber.
  6. Sidst men ikke mindst tilsætter jeg altid pærer eller æbler for at give juicen en god sødme. For mig fuldender det smagen i juicen og giver den søde tilfredsstillelse med.

Og nu til min skønne THE BODY BOOSTER

Du skal bruge:

  • 1/2 agurk
  • 1 æble
  • en halv citron
  • 400 gram spinat
  • 2 store håndfulde persille
  • et lille stykke ingefær

Hvis du har en saftpresser/juicer – så går du bare igang med de forskellige grøntsager. Jeg har ikke en juicer (endnu!), så jeg tilsætte alle grøntsager og frugter til min blender med lidt vand og blend dem i ca 1 minutter. Derefter tager jeg blandingen og filtrerer gennem en meget fin si (dørslag) og ned i en stor skål – Svære er det ikke at få sig en super skøn grøn juice til sin skønne krop!

Sera Thumbnail-09Velbekomme!

the body booster 2 the body booster 3 the body booster 5 the body booster 6

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply

*



You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Follow Me