mock duck 3 bedst

Spicy Thai med Kærlig Mock Duck

By on September 19, 2014

Min første opskrift med et egentligt køderstatningsprodukt her på bloggen…

Der er mange forskellige holdinger til køderstatningsprodukter. For mit eget vedkomne “craver” jeg ikke sådanne produkter, da jeg jo ikke har spist kød, siden jeg var 7-8 år. Jeg har derfor ikke det samme kulturelle og følelsesmæssige forhold til kød, som mange andre har. Men derfor skal der da være plads til produkterne alligevel. Har man lyst til køderstatning, så man ikke går ud og spiser sig mæt i et rigtigt kadaver, så skal man da endelig gøre det! Jeg blev faktisk ret glad for, at mock duck ikke smager fuldstændig som rigtig and, da jeg ville have haft svært ved at spise det. Men det har den samme tekstur og giver derfor det samme til en god thai ret, som and ville gøre – eller faktisk endnu bedre, da du ikke har et dødt dyr på bordet 😉

Jeg elsker thai-mad og arbejder med en række opskrifter inden for dette fantastiske køkken. Hertil er der en række valgmuligheder, når der skal thai på bordet. Udvalget af nudler er fantastisk! Jeg har her brugt brune risnudler, men boghvedenudler, sødkartoffelnudler, almindelige risnudler og alle de andre lækre varianter kan også sagtens bruges – så bliver retten også glutenfri, så længe din miso er uden gluten selvfølgelig.

Smagsnuancerne er rigtig gode i denne ret og komplimenterer hinanden utrolig godt. Jeg har valgt at riste mock duck med en agavesirup-blanding, da sødmen herfra går rigtig godt med det friske fra koriander og det stærke fra suppen. Også her kan du bruge persille, hvis koriander ikke lige er dig. du kan selvfølgelig også tilføje dine ynglingsgrøntsager. Det skønne ved thaisupper er nemlig, at så godt som alle grøntsager går fantastisk til. Så udnyt gerne denne opskrift til at få tømt lidt ud i køleskabet :)

mock duck 10

Du skal bruge:

  • 1 pakke risnudler (her brune risnudler)

til Suppen

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk korianderfrø
  • 1 spsk spidskommen
  • 7 dl vand
  • 1 spsk karrypasta (jeg brugte en grøn og stærk karrypasta)
  • 1 spsk miso (jeg brugte en mørk soyamiso)

Grøntsager til suppen

  • 150 gram kinakål (eller anden kål)
  • 1 stor porre
  • 1 stor rød peberfrugt
  • 1/2 broccoli
  • 100 gram cherrytomater

Til Sød Mock Duck

  • 2 små dåser mock duck
  • 2 spsk agavesirup
  • 1 spsk hoisin
  • 1 spsk soya (gerne med lavt saltindhold)
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • en lille smule olie til panden

Til Topping

  • en stor håndfuld frisk koriander
  • 1 håndful cashewnødder
  • hoisinsauce

Start med at blande agavesirup, hoisin, soya og eddike i en lille skål. Tag mock duck ud af dåsen og glem det gerne lidt for overskydende væske. Bland mock duck godt sammen med dressingen og stil det hele til side.

Nu skal suppen laves. Tag først dit løg og hvidløg og hak dem fint. Svits dem i en tør wok sammen med korianderfrø og spidskommen til det hele er brunet en smule. Dette tager gerne 8 minutters tid. Tilsæt vand, karrypasta og miso. Kog blandingen op. Når det er begyndt at koge, skrues varmen ned til middelvarme. Lad retten står og simre i minimum 15 minutter (mens du laver resten).

Tag en gryde og fyld den godt med vand. Kog nudlerne efter anvisningerne på pakken. Skyld dem efterfølgende under koldt vand og stil dem til side.

Tag alle grøntsagerne til suppen og hak dem i fine strimler (på nær cherrytomaterne). Gør samtidig topping klar ved at hakke koriander fint og tørriskte cashewnødderne på en varm pande.

Tag endnu en pande og hæld en lille smule olie på. Tag nu din mock duck blanding og hæld den på den varme pande. Steg din mock duck dejlig gylden og lækker. Den kan godt sætte sig lidt fast pga. agavesiruppen, så rør jævnligt i den.

5 minutter før servering tilsættes alle grøntsagerne på nær cherrytomaterne til suppen. De skal lige have et opkog i suppen. Skær imens cherrytomaterne ud i både.

Nu skal det hele anrettes. Jeg starter med at si grøntsagerne op af suppen og placere dem i bunden af en dyb tallerken. Herefter tilsættes risnudlerne. Da risnudlerne er kolde, hælder jeg nu en passende mængde af suppen henover retten. På toppen kommer jeg mock duck og friske cherrytomater. det hele toppes med frisk koriander, cashewnødder og en god hoisinsauce. Server gerne retten med det samme, så suppen er rygende varm.

Sera Thumbnail-09

Velbekomme!

mock duck 4

mock duck 11

Mock duck 8 god

mock duck

mock duck 5

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply

*



You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Follow Me