salsa 6

Rå Og Frisk Salsa (+ nem guacamole bonus)

By on September 15, 2014

Jeg elsker mexicansk mad og en god hjemmelavet salsa er en absolut favorit, når nachos kommer på bordet. Den er frisk, stærk, syndig, fyldig og helt rigtig. Jeg laver den altid sammen med guacamole, så det mexikanske bord er fuldendt. Den er samtidig HCLF og Raw – bare for at køre den helt ud af de rigtige tangender. Den holder sig rigtig godt i en uges tid i køleskabet og går perfekt i burritos (og andre tortillas), sandwich og på en god frisk pasta. Den er derfor perfekt at have stående i køleskabet til en hurtig frokost. Jeg er gået helt i “mexikaner-mode” for tiden, så glæd jer til endnu flere mexicanske opskrifter henover den kommende uge.

Jeg har brugt cherrytomater i denne opskrift, men andre tomater kan sagtens bruges. Jeg elsker bare smagen af cherrytomater 😀 Herudover kan koriander udskiftes med persille, hvis man ikke helt er koriander-fan. Dog falmer den kraftige smag af koriander efter blot 1 dag i køleskabet, så man skal skam heller ikke være så bange for den.

Find guacamole-opskriften i bunden!

salsa 3Rå og Frisk Salsa

Du skal bruge:

  • 750 gram cherrytomater
  • 1/2 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 meget store håndfulde frisk koriander
  • 150 gram majs
  • 2 friske jalapenos (eller mindre efter smag – den bliver ret stærk)
  • citronsaft fra 1 citron
  • salt og peber efter smag

Put alle ingredienserne (på nær majs) i en food processor. Tricket for at få den helt rigtige salsa er at pulse blandingen. Du må derfor ikke sætte den til at blende på fulde drøn, da det ødelægger teksturen. Pulsér blandingen indtil den har en let kluppet med stadig jævn tekstur. Smag salsaen til med salt, peber og citronsaft og vend majsene i. Den går perfekt til en gang nachos!

guacamole

Super Nem Guacamole

Du skal bruge:

  • 2 modne avokado
  • 1 spsk tørret koriander
  • 1 spsk tørret spidskommen
  • 1-2 fed hvidløg
  • citronsaft fra 1/2 citron
  • frisk kværnet peber efter smag 

Tag kødet ud af avokadoerne og mas det godt med en gaffel. Vend herefter koriander, spidskommen, presset hvidløg og citron i. Smag det hele til med peber.

Sera Thumbnail-09

Velbekomme!

salsa 7

guacamole 4

salsa

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply

*



You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Follow Me