Screen Shot 2015-03-02 at 19.22.51

Melfri Muffins

By on March 3, 2015

Dette er den perfekte grundopskrift på muffins til glutenallergikeren i dit liv.

Disse skønne muffins er melfri, glutenfri, mælkefri (og dermed laktosefri) og oliefri og smager stadig helt fantastisk. De bliver de perfekte muffins: dejlig luftige med en skøn krumme. Jeg er helt vildt stolt af dem, og alle der er overfølsom overfor hvede, gluten eller andet mel må endelig få dem afprøvet. Hertil får peanutbutter dem til at blive fyldt med gode proteiner og sunde fedtstoffer. Så umiddelbart en god lille efter-træning snak, du kan få dig.

De er også helt perfekte til børn. De får ikke så tit nødder grundet chancen for at få den galt i halsen – men her er de blendet godt, så der stadig er alle de gode fedtstoffer, proteiner og vitaminer. 2015-03-02 17.17.01-2

De tager virkelig ingen tid at lave: 3 minutter at blende og 15 minutter i ovnen – så du har muffins på under 20 minutter! 😀

Hertil kan disse skønne muffins variere i det uendelige. Er du ikke til chokolademuffins, så skifter du bare kakao ud med bær, frugt (så som pære eller æbler) eller hvad du lige står og skal have brugt. Du kan også udskifte kakaopulveret med carobpulver (johannesbrød).

2015-03-02 17.18.57Du skal bruge (giver ca. 6 muffins):

  • 5 store spsk peanutbutter med top på
  • 2 meget modne bananer
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk vanillesukker
  • 3 spsk ahornsirup (eller andet sirup)
  • evt. 3 spsk kakaopulver
  • evt. lidt mørke chokoladestykke

Opskriften er utrolig simpel. Forvarm ovnen til 175 grader. Put alle ingredienserne ned i en food processor (på nær chokolade- eller frugtstykkerne, hvis du bruger det). Blend dem alle sammen i godt 1-2 minutter, indtil du har en lind og cremet kagedej, der minder i tekstur og tykkelse om en almindelig kagedej. Nu kan eventuelle chokolade og frugtstykker vendes i dejen. Tilføj herefter en god ske dej i hver af dine muffinforme (jeg bruger min isske, da den passer perfekt i størrelsen til muffinforme). Bag dem herefter i 15 minutter i ovnen. Lad dem køle af i 5 minutter og server dem dejlig lune eller kolde.

Sera Thumbnail-09

Velbekomme


2015-03-02 17.17.49

Andre glutenfrie og mælkefrie kager på bloggen:

Melfri cookies

Pina Colada Cupcakes (anvend glutenfri havregryn)

Kaki Lagkage

Dadelkugler med Stjernestøv

Mangopie med blåbær

Perfekt Papaya Pie

Sødkartoffel Brownie med Klementin Frosting

Rå Brownie og Skovbær Cheesecake

Sunde Gulerodskage Bomber (anvend glutenfri havregryn)

Super Sund og Lækker Banankage (anvend glutenfri havregryn)

Dadelkugler med Appelsinsnask og Hasselnød (anvend glutenfri havregryn)

Bananpandekager med Chokolade Soft Serve Ice Cream (anvend glutenfri havregryn)

De Bedste Peanutbutter Brownies

2015-03-02 17.16.13

2015-03-02 17.18.09

2015-03-02 17.15.11

 

Comments

  1. sigrid
    March 3, 2015

    Leave a Reply

    De ser virkelig gode ud! Du skriver noget om nødder indledningsvist, men kan kun se peanutbutter på ingredienslisten. Skal der andre nødder i?

    • Sera
      March 3, 2015

      Leave a Reply

      Hej Sigrid :) Der skal ikke andre nødder i end peanutbutter. Jeg har endnu ikke prøvet opskriften af med andre nøddesmør, så jeg vil ikke kunne sige dig, om andre nødder kan bruges. Dog ved jeg, at det fungerer rigtig godt med peanutbutter :)

  2. Elsebeth
    March 4, 2015

    Leave a Reply

    Tak for denne geniale opskrift! Jeg har bagt dem med kakao og chokoladestykker, det var supernemt, og de smager rigtig godt. :)

  3. Andreas
    August 13, 2016

    Leave a Reply

    Hej ! De ser gode ud – kan de mon fryses ?

    Mvh

    • Sera
      August 13, 2016

      Leave a Reply

      Hej Andreas :)
      Det kan de ihvertfald!

Leave a Reply

*



You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Follow Me