Gylden 5

Gurkemeje – Det Gyldne Vidunder (inklusiv opskrift på Gylden Mælk og Gylden Smoothie)

By on January 4, 2015

Gurkemeje er en rod indenfor ingefærfamilien, der primært bruges indefor madlavning i pulverform og er særlig udbredt i det indiske køkken. Den er blevet brugt i århundrede som en healende urt grundet dens antibakterielle, antiinflammatoriske og antiallergiske egenskaber samt dens høje indhold af antioxidanter. Den vestlige lægevidenskab har nu også indhentet, hvad der for adskillige folkeslag rundt om i verden har været kendt længe: gurkemeje (grundet indholdet af curcumin) er anerkendt som middel til at bekæmpe inflamationer, fordøjelsesproblemer, infektioner og i det hele taget være med til at bidrage til en sund og stærk krop.

gurkemeje

Her er nogle af fordelene ved indtag af curcumin gennem gurkemeje:

Naturlig antiinflammatorisk middel

Naturlig smertestillende middel (især ledsmerter)

Naturlig disinficerende middel

Forbedre fordøjelsen

Booster immunforsvaret

Kan forbedre hudsygdomme så som psoriasis, eksem, arthrisis mv.

Afbalancerer kolesterolniveau

Renser leveren

Renser blodet

Kan sænke forhøjet blodtryk

Hjælper med hukommelsen og andre hjernefunktioner

Kan hjælpe på neurologiske lidelser

Ved at tilsætte sort peber til gurkemejepasta eller gurkemejepulver forbedres curcuminens biotilgængelighed med op til 1000 gange grundet piperin, som netop er at finde i sort peber. Dette vil sige, at kombinationen af gurkemeje og sort peber vil forbedre optagelsen af curcumin i din krop med 2000% – hvilket må siges at være en del 😉

gylden mælk

Gurkemeje er genialt som pasta til brug i alverdens retter. Den mest simple (og udbredte) måde at udnytte gurkemejens egenskaber er gennem Gylden Mælk. Det smager fuldstændig fantastisk og varmer lige så godt som en god, lækker og krydret chaithe – og bare rolig du vil ikke kunne smage peberen.

Er du en af de mange, der godt kan lide noget varmt, cremet, sødt og måske lidt krydret hygge sidst på aftenen til at falde helt ned på, så er Gylden Mælk lige noget for dig. Den hjælper med at få dig til at slappe helt af samtidig med, at den skønne smag fra mandelmælk giver en dejlig cremet konsistens. Du kan også bruge andre former for plantemælk, men jeg finder selv mandelmælk bedst. Prøv dig frem :) Er gylden mælk ikke lige, hvad du mangler, så kan du også afprøve Månebarnets Smækkersnaps eller Bananmads Varm Kakao med Baobab.

Jeg har også eksperimenteret med at komme gurkemejepastaen i min morgensmoothie – og det smager simpelthen fantastisk. Så den opskrift skal i da også lige have 😉

Da gurkemeje er en del af ingefærfamilien kan den også med fordel nydes sammen med andre former for ingefær. Jeg elsker selv frisk gurkemeje og ingefær skåret i små tern, som jeg putter i bunden af min thekop og overhælder med varmt vand og lidt citronsaft. Det bliver til en fuldstændig fantastisk the.

gurkemejepasta

Gurkemejepasta

Du skal bruge:

  • 1/2 dl gurkemeje (friskrevet eller pulver – pulver opløses bedst)
  • 3/4 tsk kværnet sort peber
  • 1 1/4 dl vand

 

Bland alle ingredienserne i en lille kasserolle og varm det op under middel varme under konstant omrøring. Det kan tage op til 7-10 minutter før det hele er fuldt opløst. Det skal være en fast men stadig flydende pasta. Lad pastaen køle af før den kommes i en beholder. Den kan holde sig i køleskabet i ihvertfald 14 dage. Denne opskrift giver også mere end rigelig pasta, da kun en tsk gurkemejepasta skal bruges i opskrifterne på Gylden Mælk og Gylden Smoothie. Så der er til mange kopper skøn Gylden Mælk alene i denne lille opskrift :)

gylden mælk 2

Gylden Mælk

Du skal bruge:

  • 1 tsk gurkemejepasta
  • 5 dl mandelmælk (eller anden plantemælk)
  • sødemiddel efter behov ( jeg brugte 1 spsk kokospalmesukker – agavesirup eller lignende kan også anvendes)
  • evt. lidt kanel, tørret ingefær eller lignende

 

Denne opskrift er utrolig nem. Bland gurkemejepasta og mandelmælk i en lille kasserolle. Varm det langsomt op under konstant omrøring til mælken begynder at skumme – men ikke koge. Smag herefter mælken til med sødemiddel. Det kan sagtens være, at din gyldne mælk slet ikke behøver sødemiddel, da den også kan smage fantastisk uden. Det kommer helt an på, hvor sød en tand du har 😉 Jeg bruger også min lille håndpisker før servering, så mælken bliver ekstra skummet. Dette er dog ikke nødvendigt. Herefter drysser jeg mælken med lidt kanel eller ingefærpulver.

gylden smoothie

Gylden Smoothie

Du skal bruge:

  • 1 – 1 1/2 tsk gurkemejepasta
  • 5 dl mandelmælk
  • 3-4 frosne bananer

 

Put alle ingredienserne op i din blender og tryk på knappen 😉 Nemmere bliver det vidst ikke! Når det hele er blevet godt blendet sammen, og smoothien har fået en skøn cremet konsistens, kan den nydes dejlig kold.

Sera Thumbnail-09

Velbekomme!

gylden 1

gylden 2

gylden 3

gylden 4

Gylden 5

Nogle af mine kilder :)

Authority Nutrition

Department of Biochemistry, Central Drug Research Institute, Chhattar Manzil Palace

Journal of Agricultural and Food Chemistry

Med India

Plant Foods For Human Nutrition

University of Mayland Medical Center

Wiley InterScience

Comments

  1. Jacob
    January 4, 2015

    Leave a Reply

    Tak – det ser rigtig godt ud!
    Må jeg ikke foreslå at du sætter kildehenvisninger til sidst eller i løbet af teksten? Gør det nemmere at blive klogere :) (specielt ift gurkemejes egenskaber og diverse tal)

    • Sera
      January 5, 2015

      Leave a Reply

      I forhold til forskningen? Jo det kan du tro, at jeg har tænkt mig! :) Det skal skam gå ordentligt til. De ryger op på siden indenfor de næste par dage.

    • Sera
      January 9, 2015

      Leave a Reply

      Så er nogle af mine kilder vedhæftet i bunden :)

  2. Mona
    June 18, 2016

    Leave a Reply

    Hej, det ser spændende ud. (y)
    Hvad er en “lille håndpisker”, – pisker den automatisk og må vi se et foto af den?
    Tak. :-)

  1. Smækkersnaps | Månebarnet - […] du lyst til at kigge videre på andre veganske madblogs? Så se evt. opskriften på gyldenmælk fra Que Sera Veganista, og …

Leave a Reply

*



You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Follow Me